Frivilligstilling

FRIVILLIG STILLING: Koordinatorer for RIKOs deltagelse i Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning

Vi er på udkig efter to koordinatorer for RIKO til Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning!


Koordinatorer for RIKO - Rådet for International Konfliktløsnings deltagelse i Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning

Er du interesseret i konfliktforebyggelse og fredsopbygning? Brænder du for vidensdeling og opbygning af kapacitet i det danske civilsamfund? Har du lyst til at arbejde i en frivillig organisation med masser af idéer og gåpåmod?

Så er du måske den rette til at varetage jobbet som en af de frivillige koordinatorer for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)s deltagelse i det danske NGO-netværk for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning.

Om Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning

Netværket startede i 2018 med det formål at styrke kapacitet og vidensdeling mellem danske NGO’er, der arbejder med konfliktforebyggelse og fredsopbygning i det Globale Syd. Idéen blev støttet af Globalt Fokus, som af to omgange har bevilget midler til initiativet. Første støtteperiode løb fra 2018-2019, mens Netværket lige nu er midt i den anden periode, der efter planen slutter ved udgangen af 2021. Pengene fra Globalt Fokus bliver brugt til en lang række relevante aktiviteter, fx træninger, seminarer, workshops og konferencer. I denne periode har Netværket særligt fokus på tre højaktuelle områder, som en stor del af aktiviteterne handler om. Det drejer sig om 1) Women, Peace and Security, 2) Localization og 3) Human-Development-Peace (HDP) Nexus. Viden om en eller flere af disse områder vil derfor være en stor fordel i arbejdet som koordinator.

RIKO har været med i Netværket fra starten og er en del af initiativets koordinerende gruppe af civilsamfundsorganisationer.

Din rolle som koordinator

I denne anden periode har RIKO ansvaret for dels at planlægge og udføre en række events og seminarer. Det drejer sig konkret om et seminar i slut 2020/start 2021, som skal omhandle HDP-nexus og klimaforandringer. Dette event er under planlægning, og de nye koordinatorer vil blive en del af slutspurten samt være en bærende kraft på selve dagen. Der skal desuden afholdes en konference/seminar i anledning af Peace Day i september 2021, som koordinatorerne skal stå for og hen over foråret skal der også afholdes andre events med konkrete temaer relateret til fredsopbygning. Det vil også være koordinatorernes opgave at idéudvikle, planlægge og afholde dem.

RIKO er derudover ansvarlig for at vedligeholde Netværkets kommunikationsplatforme –internt og eksternt - samt planlægge og udføre kommunikative tiltag relateret til Netværkets arbejde. Det drejer sig dels om platforme på sociale medier, en hjemmeside samt kommunikationsplatformen Slack, som bruges til intern kommunikation. Det hele gøres i tæt samarbejde med RIKOs dygtige praktikanter og sekretariatet.

Som koordinator i denne stilling vil det derfor være en fordel, hvis du har en god portion energi, et godt overblik og er vandt til at idéudvikle, koordinere, planlægge og afholde events. Du skal desuden kunne afsætte tid til at deltage i møder i Netværkets koordinationsgruppe ca. en gang om måneden og drive Netværkets kommunikation fremad i samarbejde med RIKOs sekretariat.

Praktiske oplysninger

Den samlede arbejdstid varierer, men i gennemsnit drejer det sig om 10-15 timers arbejde om måneden.

Hvis du vil vide mere om stillingerne og Netværkets konkrete arbejde, er du velkommen til at kontakte nuværende koordinator, Marie Sjødin Græsholm, på tlf.nr.: +45 51 92 46 44 eller mail: marie.graesholm@riko.nu.

Hvis du vil vide mere om RIKO generelt samt stillingens samspil med organisationens bestyrelse og resten af organisationen, kontakt da venligst forperson, Nicoline Lund Andersen, på +45 25 56 73 56.

Send din ansøgning og CV til int@riko.nu allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder samtaler løbende.

Bemærk: Eftersom RIKO er en frivilligdrevet organisation er denne stilling også ulønnet.

JOBTYPE:
Frivilligstilling
LOKATION:
Frivillig
FOR YDERLIGERE INFO ELLER SPØRGSMÅL KONTAKT:
Marie Sjødin Græsholm
E: 
marie.graesholm@riko.nu
M:
+45 51 92 46 44
Ansøgningsfrist:
15/11/2020 12:00
Ansøgning sendes til:
int@riko.nu
SEND ANSØGNING NU