USA vil isolere Grønland fra EU og PESCO

For USA har status quo omkring Grønland fungeret godt frem til 2016. USA kunne gøre stort set hvad de ville, mens Danmark og Grønland har afholdt de offentlige udgifter, inklusiv oprydning efter amerikanske militære programmer, hvilket indirekte har subsidieret USAs militære omkostninger på Grønland.    

Men folkeafstemningen om Brexit i Storbritannien begyndte at ændre noget fundamentalt på den globale magtbalance. Det medførte, at Storbritannien ikke længere kunne forhindre etableringen af det europæiske forsvarssamarbejde PESCO, og det er nu et centralt punkt for USA’s interesser på Grønland.

Mod Storbritanniens og USAs vilje blev PESCO etableret i 2017. For mange amerikanske militæranalytikere udgør det en ny og vigtig magtfaktor i international politik, der på sigt kan gøre EU til en militær magt, og yderligere strategisk konkurrent til USA.

Ved den danske folkeafstemning i 2022 indtrådte Danmark i PESCO, hvilket ændrede USAs situation omkring Grønland. Da Danmark nu er med i PESCO, vil det blive sværere for USA at holde PESCO ude af Grønland, så længe Grønland er med i rigsfællesskabet.

Kun ved at etablere fuld kontrol over Grønland kan USA i fremtiden, ene og alene, kontrollere og dominere Grønland, militært og økonomisk.

USAs Globale Strategi

USAs interesser i Grønland hænger sammen med USAs strategier for at bevare sin globale dominans.

Disse strategier er udtrykt på forskellig vis i den akademiske litteratur, officielle dokumenter og militære manualer. For eksempel skriver USAs tidligere sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski i sin bog, Det Store Skakbræt (The Grand Chessboard, 1997), hvordan USA bør agere for at fastholde sin globale magtposition.

Samlet set handler det om, at USA skal forhindre fremkomsten af en stor eurasisk økonomisk blok, der kan true amerikansk global dominans. Stærke partnerskaber og udvikling af infrastruktur mellem EU, Rusland og Kina kan skabe et nyt økonomisk magtcenter langt væk fra USA. Dette vil USA forhindre, blandt andet ved at holde sine allierede afhængige af amerikansk lederskab og NATO, samt forhindre tæt samarbejde mellem Europa, Rusland og Kina.

Det var USAs tættest allieret, Storbritannien, som gennem årene forhindrede EU i at udvikle en uafhængig forsvarspolitik. I juni 2016 stemte Storbritannien for at forlade EU (Brexit), og allerede i december 2017, vedtager EUs ministerråd etableringen af PESCO.

Retorikken i EU om, at PESCO ikke vil underminere NATO, men snare komplementerer NATO, kan ses som en måde at dække over realpolitiske intensioner om at reducerer USAs indflydelse i EU. Men analytikerne i USA, som ser PESCO for, hvad det er – nemlig en fremtidig militærmagt som vil begrænse USAs dominans over EU.

Metoder til USAs kontrol over Grønland

USA har en lang historie med at etablere kontrol over andre lande, hvilket giver indsigt i nogle af de metoder, som USA kan bruge for at opnå kontrol over Grønland.

Et tidligt eksempel er Monroe-doktrinen fra 1823.  Den fremstod som at skulle forhindre europæisk kolonialisme i Syd- og Mellemamerika, men bag de ædle ord om frihed, handlede det i virkeligheden om at sikre amerikansk dominans. Det har medført mange statskup og militære interventioner i regionen, som i Brasilien, Chile, Columbia, Cuba, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru, Venezuela, m.fl.

I Afrika er Liberia det land med den længste og dybeste erfaring med indirekte amerikansk styre. Udadtil fremstår landet som en selvstændig nation, men i realiteten har dets økonomi og forsvarspolitik været indirekte styret og kontrolleret fra Washington. Liberias historie var delvist med til at inspirere det teoretiske koncept om neokolonialisme, som udviklede sig i Afrika omkring 1960’erne.

I Asien er de amerikanske krige i Cambodja, Kina, Korea, Laos og Vietnam eksempler på, hvordan USA reagerer i forsøg på at påtvinge amerikansk dominans.

USA har mange metoder til at etablere kontrol over Grønland. De kan naturligvis tage Grønland på ganske kort tid, ved brug af direkte militær magt. Det kan have nogle internationale konsekvenser som den amerikanske administration muligvis vil undgå, og derfor er det sandsynligt at de først vil forsøge med en mere indirekte metode.  

Der officielle manualer, for hvordan det kan gøres. Blandt disse er feltmanualen fra den amerikanske hær om ”Psykologiske operationer, taktikker, teknikker og procedurer”, og ”manual for ukonventionel krigsførelse”, samt en række rapporter udarbejdet af RAND Corporation.

Ud fra de historiske erfaringer, og relevante litteratur, kan strategien i Grønland analyseres ud fra fire faser, hvoraf de første 3 faser er forholdsvis forudsigelige.

Først skal Grønland isolerer. Der skabes splid mellem Danmark og Grønland, hvilke styrker de grønlandske uafhængighedskræfter. Samtidig fremstilles USA som en bedre partner for Grønland.

Næste skridt er at sikre en folkeafstemning om uafhængighed, når opinionen er formet således, at løsrivelse fra rigsfællesskabet er højst sandsynlig.

I tredje fase, udvise USA international støtte til anerkendelse af den grønlandske stat. Andre magter holdes på afstand, og USA tilbyder militær støtte, økonomiske pakker, og finansielle lån til udviklingsprojekter. En central faktor er, at USA ikke leverer militære ydelser uden betingelser, og disse vil typisk indebære langsigtede amerikanske krav om indflydelse.

I den fjerde fase vil USA etablere fuld kontrol over Grønland, hvilket kan udvikle sig i forskellige retninger. Historisk set har USA brugt forskellige metoder, men et centralt element er gældsopbygning, som det er set i Afrika, Asien og Sydamerika.

Et sandsynligt scenarie kan være at USA afventer at Grønland ikke vil kunne servicerer sin statsgæld. Det vil give mulighed for at implementere en form for økonomiske strukturtilpasningsprogrammer, med omfattende liberalisering og privatisering. Amerikanske kapitalfonde og konglomerater kan derved opkøbe Grønlands infrastruktur, såsom havne, veje, hospitaler, skoler, lufthavne og landområder.

Det vil afvikle velfærdsstaten og svække den Grønlandske befolkning. Indførelsen af brugerbetaling for uddannelse og sundhed kan medføre øget fattigdom og opbygge et klassesystem med en lille, velhavende elite, der belønnes for at varetage USAs interesser.

Under en social og økonomisk krisetilstand, kan der opstå større vilje blandt befolkningen til at blive tilknyttet USA. For det er der også mange modeller, som for eksempel De Amerikanske Jomfruøer, Marshalløerne eller Alaska.

Hvad kan Grønland gøre?

Dyb viden, åben debat, og udbredt kendskab om mulige fremtidsscenarier, er centralt hvis Grønland ikke skal kunne under fuld kontrol af USA.

Grønlands Inatsisartut (den lovgivende forsamling) kan nedsætte et antal kommissioner, som uafhængigt af hinanden udarbejder rapporter om mulige fremtidsscenarier. Kommissionernes ledelse kan løbende rapportere og stå til ansvar over for Inatsisartut. Årsagen til, at der bør være flere uafhængige kommissioner, er, at historien viser det er svære for fremmede magter at infiltrere og manipulerer flere kommissioner, og opnå enslydende resultater.

Der er ingen tvivl om, at politikere i Danmark og EU er bevidste om USAs globale strategi, og at PESCO er en central faktor i, at USA vil have fuld kontrol over Grønland. Det skaber fleksibilitet i EU, og gode forhandlingsmuligheder for Grønland. Inatsisartut kan overveje, hvilke fordele Grønland kan få ved at blive medlem af EU, før der afholdes en folkeafstemning om udmeldelse af rigsfællesskabet. Det vil uden tvivl gøre det mere kompliceret for USA at overtage Grønland.

‍