
Fra den 1. september har RIKO haft tre nye praktikanter, som hjælper med at styrke kontakten til Christiansborg, udvikle på RIKOs dilemmaspil og skoletjeneste, og at lancere RIKOs nye podcast.
Oskar Jakobsen | KA i Statskundskab, AAU
Jeg arbejder som sekretariatskoordinator, mødefacilitator og så står jeg for advocacy. Konkret arbejder jeg bl.a. med policy briefs og andre skriv. Derudover er jeg også inde over kommunikationen udadtil, hvor jeg sammen med Lia står for at lægge indhold op på vores sociale medieplatforme. Jeg deltager også i relevante arrangementer og begivenheder, hvor RIKO skal repræsenteres.
Kontakt: oskar.jakobsen@riko.nu
Asger Schødts Lunde | KA i Dansk, RUC
Jeg arbejder hovedsageligt med at udvikle spil primært til undervisningsbrug, der stemmer overens med RIKOs visioner for konflikthåndtering gennem dialog frem for krig. Derudover er jeg og Lia i gang med at få en foredragsside op at køre på RIKOs hjemmeside, hvor rådsmedlemmer kan bookes til foredrag af interesserede parter.
Kontakt: asger.lunde@riko.nu
Lia Nørby | KA i Medievidenskab, SDU
Jeg er tovholder på udviklingen af RIKOs nye podcast, som udkommer til efteråret. Her står jeg for frivilligkoordinering, redigering, distribution og promovering. Derudover står jeg sammen med Oskar for RIKOs sociale medier og hjælper til med lidt af hvert inden for kommunikation, fx visuelt design, nyhedsbrev og indhold til hjemmesiden. Jeg arbejder primært remote fra Odense.
Kontakt: lia.noerby@riko.nu
Oskar og Lia vil være hos RIKO indtil slutningen af 2026, Asger til og med den 30. november.
Del