Kina kan ikke stoppe krigen i Ukraine, men kan spille en vigtig rolle som ”facilitator”, hvilket kan blive afgørende for en fredelig løsning på konflikten og ikke mindst sikre Ruslands engagement i en fremtidig forhandlingsproces. Sådan fremlagde ekspert i kinesisk udenrigspolitik, Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet, ved RIKOs rådsmøde.

‍

Kinas rolle som global stormagt og agenda-sætter på den international scene bliver stadigt mere insisterende. Kina arbejder målrettet på at indtage rollen som den centrale fredsmægler i Ukraine-konflikten. Senest har stormagten demonstreret sin diplomatisk offensiv med udnævnelsen af en særlig repræsentant, Li Hui, dermed en rundrejse i Europa og Asien skal udbrede det kinesiske neutralitetsprincip og demonstrere Kinas engagement i at etablere en dialog mellem Rusland og Ukraine. Selvom Kina ikke kan stoppe krigen, så kan dets rolle som "facilitator" blive afgørende for at opnå en fredeligløsning i konflikten og ikke mindst at sikre Ruslands reelle engagement i en fremtidig forhandlingsproces.

‍

Det konsekvente suverænitetsprincip

Kina har længe fastholdt en konsistent politik, der støtter suverænitetsprincippet og territoriale integritet som ukrænkelige begreber. Selvom Kina har tætte relationer til både Rusland og Ukraine, insisterer landet på at opretholde en neutral position i konflikten og fastholder, at man ikke er involveret i eller på nogen måde har skyld i konflikten Kinas udgangspunkt er, at løsningen på krigen skal findes i dialog mellem partnerne og vigtigst af alt, uden indblanding af det resterende internationale samfund.

Europæiske krav til Kina

Kina har senest fremlagt en 12-punkts erklæring om Ukraine-krigen. Erklæringen er ikke en fredsplan, men nærmere principper, alle parter skal samles om. De første topunkter omhandler suverænitet og sikkerhedsbekymringer for alle stater, mens de resterende punkter drejer sig om atombomber og humanitære implikationer af krigen. Den forsatte kinesiske udebleven af et officielt standpunkt har imidlertid fået europæiske ledere, herunder Von Der Leyen og Borell, til at kræve, at Kina tydeliggør sin holdning til Ukraine, og hvis ikke, så i hvertfald at man ændrer den.

Under Xi Jinpings seneste møde i Moskva blev en særlig repræsentant, den Ruslandskyndige Li Hui, udnævnt som Kinas "facilitator", som skal skal bidrage til dialogen mellem Rusland og Ukraine og ikke mindst udbrede Kinas budskab til de europæiske nationer.

Kinasrelationertil Rusland og USA

Kina har et komplekst forhold til både Rusland og USA. Kina deler en lang nabogrænse med Rusland og har derfor en stor interesse i at opretholde stabilitet i sin "baghave”. De to lande har fælles økonomiske interesser og en fælles vision om en ny verdensorden: En verdensorden, der ikke er amerikansk anført. Kina frygter desuden i et mere defensivt scenarie, at et kollapset Rusland vil muliggøre en ny potentialvestligt orienteret stat i ”baghaven”.

Ifølge Camilla Sørensen er kravet om Kinas bekendelse af sit standpunkt i krigen udtryk for en stormagtsrivalisering, hvor USA forsøger at bevare sin dominans i et vestligt hegemoni. Kina ønsker omvendt at træde frem som en global stormagt og delegitimere USA's hegemoni, hvilket nu eksplicit også kan læses af de kinesiske white papers. Ifølge Kinas egen udlægning, derimod, fokuserer landet på diplomati og forhandlinger frem for (vestlig) konfrontation og kold-krigsmentalitet.

Kina's charmeoffensiv mod ikke-vestlige lande

Kina har fokuseret på at etablere sig som en konstruktiv global stormagt og har lanceret initiativer som GSI, GDI og GCI (Global Security, Global Development and Global Civilisation) for at styrke sin position i det globale syd. Kina promoverer sig selv som "den gode stormagt" og tilbyder ”win-win-løsninger” i modsætning til den vestlige tilgang, der rummer et element af tvang. Kina forsøger at opbygge tillid og samarbejde ud fra ”de tre nej’er”: 1/ uden at danne militære alliancer, 2/ uden intervention og 3/ uden at etableremilitærbaser. Og at dømme ud fra det seneste SCO summit i forrige uge skal opbakningen til det kinesiske alternativ ikke undervurderes. Der er tegn på en voksende frustration i Asien overfor den amerikanske dominans og belæring om at holde sig fra samarbejde med Kina.

Kina som en potentiel fredsmægler i Ukraine-konflikten

Selvom det er usandsynligt, at Kina kan få Rusland til at stoppe krigen i Ukraine, kan man måske spille en rolle som central mægler og skabe et format, der kunne føre til reelle forhandlinger på sigt. Realiteten er, at Kinas tilstedeværelse for enden af forhandlingsbordet kan være den bedste garanti for at holde Rusland og Putin engageret i forhandlingsprocessen. USA og EU har tidligere været skeptiske overfor Kinas involvering, men der er tegn på, at holdningen er ved at ændre sig. Blandt andet er Anthony Blinken, og dermed Volodomir Zelenskyj, blevet mere positivt stemtover for alternativet.

Kina er en vigtig aktør i den globale politik og forsøger at finde sin plads som en ansvarlig og konstruktiv global stormagt. Rollen som "facilitator" og landets formelt neutrale position i forhold til Ukraine-krisen er et interessant aspekt af Kinas udenrigspolitik.