Danmark står midt i en valgkamp, hvor den sikkerhedspolitiske debat dominerer. Det er forståeligt. Trusselsbilledet er reelt, og behovet for at investere i forsvar er veldokumenteret. Men i den politiske kappestrid om at demonstrere handlekraft over for NATO og Washington er en afgørende diskussion ved at forsvinde: Hvad koster det Danmark, når sikkerhed reduceres til et betalingsabonnement, og hvornår overstiger prisen for at behage den amerikanske præsident den faktiske sikkerhedsgevinst?

Problemets kerne

Med Haag-topmødets beslutning i juni 2025 har NATO-landene forpligtet sig til at bruge 5 procent af BNP på forsvar og sikkerhed senest i 2035, heraf mindst 3,5 procent på militære kernebehov. For Danmark svarer det til ekstraudgifter på op mod 90 milliarder kroner årligt. Regeringen har allerede bragt forsvarsudgifterne op på 3,5 procent i 2026. Men pengene skal komme et sted fra. Og det er her, udviklingsbistandens fremtid pludselig er i spil.^{[1][2][3][4][5]}

Venstre går til valg på at sænke udviklingsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent af BNI, en besparelse på 6,5 milliarder kroner. Argumentet er lige til: vi har brug for pengene til velfærd og sikkerhed. Logikken virker bestikkende i en tid, hvor det sikkerhedspolitiske pres er massivt. Men den rummer en strukturel fejlslutning, som fortjener en grundigere analyse, end valgkampen typisk tillader.^[6][7]

Det konfliktanalytiske perspektiv

5-procentsmålet er formelt begrundet i behovet for at styrke alliancens afskrækkelse og forsvarsevne. Men incitamentstrukturen bag kravet peger i en anden retning. USA bruger selv 3,4 procent af sit BNP på forsvar. At kræve 5 procent af allierede, næsten halvanden gang så meget, handler ikke primært om Europas forsvarsevne. Det handler om at etablere en transaktionslogik, hvor sikkerhedsgarantier er betinget af økonomisk indordning.

Analyser fra DIIS understreger denne dynamik: Uanset hvor meget Europa bruger på forsvar, vil Trump forfølge sit grundlæggende ønske om at reducere USA's militære engagement i Europa. Hvis Europa bruger 3,5 procent, bliver fortællingen, at Europa nu kan klare sig selv. Hvis Europa ikke bruger det, bliver fortællingen, at Europa ikke vil. Begge veje fører til det samme resultat: mindre amerikansk tilstedeværelse.^[8][9]

Det betyder ikke, at Europa ikke skal investere i forsvar. Det skal Europa. Men det betyder, at investeringen bør være drevet af en realistisk analyse af Europas egne behov, ikke af et forsøg på at tilfredsstille et krav, der pr. definition vil blive skruet op, uanset hvad der leveres. Trumps krav til NATO-landene er steget fra 2 til 3 til 5 procent på få år. Det er ikke en forhandling med en slutpris. Det er en eskalerende præmie i et spil, hvor Europa aldrig betaler nok.

Den farlige fortrængningseffekt

Her rammer den danske debat sit egentlige krydsdilemma. De såkaldte Økonomiske Vismænd har fastslået, at NATO's 5-procentsmål vil opsluge det fremtidige økonomiske overskud i dansk økonomi. CEPOS beregner, at fuld indfrielse kunne koste en arbejderfamilie op mod 57.000 kroner årligt i skattestigninger. Pengene kan ikke bruges dobbelt. Når forsvarsbudgettet stiger drastisk, falder der nødvendigvis noget andet ud af budgettet: velfærd, grøn omstilling, eller udviklingsbistand.^[2][10]

Det er præcis dette valg, den næste regering må foretage. Men det rummer en tragisk ironi, som bør gøres eksplicit i den danske offentlige debat: udviklingsbistanden er ikke en venlig gestus adskilt fra Danmarks sikkerhed. Den er en del af sikkerhedsarkitekturen.

Forskning fra PRIO dokumenterer, at udviklingsbistand kan reducere voldelige konflikter, når den styrker demokrati, retsstat og økonomisk tryghed. En bred alliance af Folkekirkens Nødhjælp, Danske Rederier og Center for Militære Studier argumenterede i januar 2026 for, at udviklingsbistanden er en sikkerhedspolitisk nødvendighed, fordi klimaforandringer, irregulær migration og pirateri udgør komplekse risici, der ikke kan håndteres med kampfly alene.^[11][12]

Skærer Danmark i den langsigtede bistand til skrøbelige stater i Afrika og Mellemøsten for at købe flere F-35-kampfly, finansierer vi potentielt en cirkel: mindre forebyggelse fører til mere ustabilitet, som fører til mere migration og flere sikkerhedstrusler, som kræver endnu dyrere militære løsninger. Vi brandslukker i den ene ende og fjerner brandalarmerne i den anden.

Det strategiske dilemma for Danmark

Danmark har gjort sig sårbar over for en transaktionslogik, der i bund og grund undergraver de instrumenter, som er mest effektive til at skabe langsigtet stabilitet. Grønland har tidligere været set som Danmarks “niche leverage” overfor USA, men det er blevet tydeligt and end ikke det høje nord giver os en fribillet under USAs atom paraply. Arktis-investeringerne på samlet over 42 milliarder kroner plus 29 milliarder til nye F-35-kampfly er vigtige for suverænitetshævdelse og forsvar. Men som forsvarsanalytikere har påpeget, har selv denne massive oprustning endnu ikke beroliget Washington. Det er et centralt strategisk signal: i en deal-baseret orden, hvor prisen hele tiden stiger, er der ingen mængde penge eller adgang til strategisk lokation, der sikrer Danmark permanent sikkerhed.^[13][14][15]

Spørgsmålet, der bør stå centralt i valgkampen, er derfor ikke, om Danmark har råd til at betale 5 procent. Spørgsmålet er: hvad mister Danmark ved at betale? Og er det, vi mister, i virkeligheden det, der på sigt holder os sikre?

64 procent af danskerne anser udviklingsbistanden for en vigtig investering i en tid med geopolitisk uro. Et flertal i det nuværende Folketing, Socialdemokratiet, Moderaterne, SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, ønsker at fastholde 0,7-procentsmålet. Det er en bred demokratisk forankring, som ikke bør sættes over styr i en valgkamp domineret af frygtretorik.^[16][17]

Anbefalinger

Danmark bør:

• Fastholde 0,7-procentsmålet for udviklingsbistanden som et strategisk minimum, ikke som en udgiftspost der kan ofres for kortsigtet sikkerhedspolitisk signalværdi. Bistanden bør i stigende grad orienteres mod skrøbelige stater og konfliktforebyggelse, så koblingen til Danmarks sikkerhedsinteresser gøres eksplicit. Niveau: Danmark.
• Insistere på, at den brede 1,5-procent-komponent i NATO's 5-procentsmål skal kunne inkludere civile sikkerhedsinstrumenter, klimatilpasning i partnerlande og stabiliseringsindsatser. Danmark bør via EU og NATO arbejde for en definition af sikkerhedsudgifter, der afspejler det faktiske trusselsbillede, ikke kun traditionelle militære kapaciteter. Niveau: EU og NATO.
• Kræve en europæisk strategi for forsvarsinvestering, der ikke blot kopierer amerikanske udgiftsniveauer, men bygger på en selvstændig europæisk trussel- og behovsanalyse. EU's Readiness 2030-ramme bør suppleres med en klar prioritering af, hvilke sikkerhedsudfordringer der bedst håndteres med militære midler, og hvilke der kræver civile og diplomatiske redskaber. Niveau: EU.
• Afvise præmissen om, at tilstrækkeligt høje forsvarsudgifter kan købe vedvarende amerikansk sikkerhedsengagement. Den danske og europæiske forsvarsinvestering bør begrundes i Europas egne behov, ikke i forsøget på at undgå straf fra Washington. Denne analytiske ærlighed er en forudsætning for kloge budgetprioriteringer. Niveau: Danmark og EU.

Danmarks sikkerhed hviler på et bredt fundament

Valgkampen 2026 risikerer at fastlåse Danmark i en binær debat: forsvar eller bistand, sikkerhed eller solidaritet. Den modsætning er falsk. Danmarks sikkerhed hviler på et bredt fundament, hvor militær afskrækkelse, diplomatisk kapacitet, multilateral forankring og langsigtet konfliktforebyggelse alle er nødvendige søjler.

At skære i udviklingsbistanden for at betale et NATO-abonnement, der under alle omstændigheder ikke garanterer amerikansk dækning, er hverken strategisk klogt eller sikkerhedspolitisk ansvarligt. Det er at acceptere en anden magts præmis for, hvad sikkerhed koster, uden at stille det nødvendige spørgsmål om, hvad sikkerhed reelt er.

‍

Kristian Dalsgård Svendsen (f. 1985) er Lead på PeaceTech og Senior Expert hos Conflict Management Consulting (CMC), hvor han arbejder med teknologiunderstøttet monitorering, evaluering, research og læring (MERL) i skrøbelige og konfliktprægede kontekster. Han er uddannet cand.soc. i Global Studies fra Roskilde Universitet og har siden 2012 arbejdet med fredsopbygning, konfliktanalyse og digital transformation i international udvikling – herunder for GIZ i Sudan, Somalia Stability Fund, British Council, UNPBF og UNOCHA. Hans arbejde kombinerer klassisk konflikt- og evalueringsfaglighed med anvendelse af AI, geospatiale analyser og digitale dataindsamlingsværktøjer i humanitære indsatser og globale udviklingsprogrammer.

‍

1. https://www.venstre.dk/nyheder/danmark-bruger-3-5-procent-af-bnp-i-2026-pa-forsvarsudgifter
2. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14215994/cepos-sa-dyrt-bliver-et-evt-nato-bidrag-pa-5-procent-for-danske-familier?publisherId=90650&lang=da  
3. https://www.fmn.dk/da/nyheder/2025/nato-landene-enige-om-at-have-malsatningen/
4. https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-siger-ja-til-nato-maal-kommer-til-at-koste-svimlende
5. https://www.berlingske.dk/internationalt/historisk-aftale-nato-landene-enige-om-at-bruge-fem-procent-af-bnp-paa-forsvar-og-betoner-forpligtelse-til-at-forsvare-hinanden
6. https://www.berlingske.dk/politik/venstre-vil-skaere-milliarder-af-udviklingsbistanden
7. https://www.venstre.dk/nyheder/venstre-vil-styrke-kernevelfaerden-og-danskernes-sikkerhed-med-penge-fra-udviklingsbistanden
8. https://www.diis.dk/publikationer/uanset-europa-bruger-paa-forsvar-trump-mindske-usas-bidrag-europaeisk-sikkerhed
9. https://www.diis.dk/publikationer/fire-bud-paa-trumps-opgoer-nato
10. https://arbejderen.dk/indland/vismaend-natos-maal-for-oegede-udgifter-til-militaer-har-en-pris/
11. https://www.norad.no/publikasjoner/2026/how-can-development-assistance-help-prevent-conflict/
12. https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/personer-udviklingsbistand-er-mere-end-naestekaerlighed-det-er-en-del-af-danmarks-forsvar
13. https://www.altinget.dk/artikel/minister-goer-stort-nummer-ud-af-groenlandsk-fingeraftryk-paa-milliardaftale-til-nye-skibe-og-droner-i-arktis
14. https://www.maritimedanmark.dk/danmark-investerer-milliarder-i-arktis-og-kober-flee-f35-fly
15. https://www.altinget.dk/arktis/artikel/forsvarsanalytiker-de-mange-milliarder-til-forsvar-i-arktis-har-endnu-ikke-beroliget-trump
16. https://globaltfokus.dk/en/?view=article&id=1065%3Audviklingsbistanden-stempler-ind-i-valgkampen&catid=8
17. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14792692/ny-epinion-undersogelse-flertal-ser-udviklingsbistand-som-en-vigtig-investering-for-danmark?publisherId=13559172&lang=da
18. https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fiu/spm/274/svar/2149428/3042551/index.htm
19. https://politiken.dk/danmark/politik/art10730481/Troels-Lunds-forslag-om-milliard-besparelse-udløser-voldsom-kritik-fra-Lars-Løkke
20. https://www.venstre.dk/politik/folketingsvalg2026
21. https://www.berlingske.dk/kronikker/venstre-vil-saenke-udviklingsbistanden--her-er-tre-grunde-til-at-det-er-en-daarlig-ide
22. https://faktalink.dk/aktuelt/folketingsvalg-udskrevet-i-danmark
23. https://borsen.dk/nyheder/politik/venstre-vil-skaere-milliarder-af-udviklingsbistanden
24. https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/socialdemokratiet-vi-skal-fortsat-leve-op-til-fns-maal-for-udviklingsbistanden
25. https://timbuktufonden.dk/wp-content/uploads/2025/10/FFL_26_Web_OK.pdf
26. https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/ny-temadebat-har-den-nye-udviklingsstrategi-det-der-er-brug-for
27. https://globalnyt.dk/socialdemokratiet-cementerer-koblingen-mellem-udlaendingepolitik-og-udviklingsbistand/
28. https://www.noedhjaelp.dk/udvikling/skal-vi-skaere-i-danmarks-udviklingsbistand
29. https://www.cepos.dk/wp-content/uploads/2025/01/Et-NATO-bidrag-pa-5-pct.-vil-kunne-koste-en-arbejderfamilie-57.000-kr.-om-aret-i-krigsskat.pdf
30. https://politiken.dk/debat/kroniken/art5413410/Fra-blød-til-hård-sikkerhedspolitik
31. https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/socialdemokratiet-holdninger-normer-og-vaerdier-skal-vaere-en-del-af-udviklingsbistanden
32. https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/59088832/Grp.15___Fra_udviklingsbistand_til_sikkerhedspolitik___108.589_.pdf
33. https://www.berlingske.dk/internationalt/trump-kraever-mere-nato-staar-foran-sin-stoerste-oekonomiske-test-i
34. https://www.venstre.dk/nyheder/ny-aftale-styrker-forsvar-og-sikkerhed-i-arktis
35. https://www.information.dk/udland/leder/2025/05/trump-kraever-fem-procent-forsvar-virkelig-bestemme
36. https://www.diis.dk/publikationer/hvordan-kan-goere-befolkningen-tryg-opruster-krig-sikkerhedens-skyld
37. https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/nationale-opgaver/arktis/
38. https://denmark.representation.ec.europa.eu/news/eu-i-dagens-aviser-mandag-den-19-januar-2026-2026-01-19_da?prefLang=en

‍