Denne artikel blev oprindeligt bragt på mrEast den 9. april 2026: https://mreast.dk/ungarn-foer-skaebnevalg-orbans-magt-vakler-men-udfaldet-er-stadig-aabent/

Ungarn: Kort før valget er der stadig udsigt til, at Orbán kan tabe. Få dage før valget i Ungarn er der ifølge næsten alle meningsmålinger mulighed for et regeringsskifte. Meningsmålingerne i Ungarn er dog forskellige og ofte forbundet med bestemte partier. Alt tyder på en – efter ungarske forhold – høj valgdeltagelse, et sted mellem 70 og 75 pct.

Det er normalt til fordel for Orbán, for så vidt angår nabolandene, hvor det ungarske mindretal bakker ham op. Blandt ungarere bosiddende i andre europæiske lande bliver der derimod typisk stemt anti-Orbán. Under alle omstændigheder vil meget afhænge af, om andre partier end Péter Magyars parti Tisza og Orbáns Fidesz får pladser i parlamentet. De fleste meningsmålinger giver Tisza et forspring på omkring 6 procentpoint. Indtil nu har flertallet af de ungarske vælgere alligevel troet på sejr til Fidesz, men nu tror et spinkelt flertal – 39 pct. mod 38 pct. – på sejr til Magyar.

Det helt store spørgsmål er, om László Toroczkáis yderligtgående højreparti Mi Hazánk vil overvinde den høje spærregrænse på 5 pct. Ifølge meningsmålingerne ligger partiet på vippen, tæt på den afgørende grænse. Skulle Mi Hazánk klare de 5 pct., kan partiet blive “kongemager” og dermed afgøre, hvem der i sidste instans danner regering. Ungarske medier skriver, at Orbán har tilbudt Mi Hazánk en aftale, hvorefter partiet skal opgive at stille op i flere kredse mod til gengæld at få visse begunstigelser. Det kan betyde, at Fidesz alligevel genvinder regeringsmagten – forudsat at Tiszas forspring ikke overstiger de 6 pct.

Socialistpartiet (MSZP), der havde regeringsmagten fra 1994 til 1998 og igen fra 2002 til 2010, stiller slet ikke op af frygt for et ydmygende nederlag. I den sidste regeringsperiode bevægede partiet sig mod højre, blev mere liberalt og svigtede de svageste i samfundet. Det mistede dermed sin troværdighed som venstrefløjsparti.

Samme skæbne overgik kommunisterne og socialdemokraterne i nabolandet Tjekkiet. Her er de fleste vælgere ifølge valgeksperter formelt højreorienterede, men grundlæggende stadig socialt orienterede. Venstrealliancen (SLD) i Polen led efter årtusindskiftet samme skæbne, og venstrefløjen står også svagt dér. Fidesz i Ungarn og Andrej Babiš’ ANO i Tjekkiet har været bedst til at appellere bredt – også til socialt svage grupper og vælgere i mindre byer. Dette til trods for, at 15 pct. af vælgerne i Ungarn ifølge meningsmålinger opfatter sig selv som venstreorienterede, 27 pct. som højreorienterede og 56 pct. som midtersøgende. Magyars parti Tisza appellerer ved valget til venstreorienterede vælgere, selv om partiet ser sig selv som et liberalt og EU-kritisk centrumsparti. Som valgeksperter påpeger, savnes der troværdige venstrefløjspartier, der går ind for social omfordeling.

Efter 16 år med Orbán ved magten ønsker flere ungarere fornyelse, men der er fortsat betydelige forskelle i holdninger – både geografisk og mellem generationer. Omkring 60 pct. af vælgere under 30 år agter at stemme på Tisza, mens omtrent samme andel blandt de over 64 år fortsat støtter Fidesz. Kort sagt: De svageste grupper bevæger sig ikke mod venstre. Højrenationale partier opfattes ofte som bedst til at beskytte de mest udsatte. Valget i Ungarn følges nøje uden for landets grænser – ikke mindst i USA og EU. Trump-administrationen har fra start støttet Orbán. Vicepræsident J.D. Vance har været i Budapest for at bakke ham op.

Før 1989 kæmpede den unge Viktor Orbán imod diktater fra Moskva – i dag kæmper han mod det, han kalder diktater fra Bruxelles. Også Rusland og Kina ser gerne Orbán genvalgt. Orbán har desuden beskyldt Zelenskyj for at blande sig i valgkampen og støtte Magyar. I Bruxelles ønsker det socialdemokratiske og liberale establishment åbent et magtskifte.

Péter Magyar betragter sig selv som liberal EU-kritiker, men er en kontroversiel figur. Han har haft problemer i sit privatliv og er blevet beskyldt for voldelig adfærd. Hans parti har flere gange stemt imod EU’s sanktioner mod Ungarn i Europa-Parlamentet. Det er dog sandsynligt, at politikken vil blive modereret, så EU’s sanktioner kan ophæves – som det skete i Polen efter Donald Tusks valgsejr i 2023. Polen er dog fortsat dybt splittet.

Flere lande i Central- og Østeuropa er præget af det, der ofte kaldes “protestdemokrati” – en tendens, som også ses i flere vesteuropæiske lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien. EU fremstår i stigende grad ikke som en egentlig union, men som en løs sammenslutning af “koalitioner af villige”.

Valget i Ungarn kan meget vel betyde afslutningen på 16 år med Orbán ved magten. Men det er tvivlsomt, om det dermed løser det såkaldte “Ungarn-problem”. Magyar er en uforudsigelig leder, og hans parti kan få svært ved at holde sammen. Resultatet kan blive politisk ustabilitet og et styrket protestdemokrati – også i Ungarn. Valget understreger samtidig, at den transatlantiske enhed, som engang prægede forholdet mellem Europa og USA, i dag synes at høre fortiden til.

Foto af Viktor Orbán og Anikó Lévai ved valget i 2018 – © Alexey Vitvitsky / RIA Novosti, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.

‍