Ikke kun Danmark, flere andre lande i Europa skal afholde valg her i 2026. Set i lyset af krig versus fred i Ukraine har valget i Danmark ikke den store betydning. I Danmark støtter stort set alle partier, kun med undtagelse af Alternativet og et stykke ad vejen også Enhedslisten, oprustning og støtte til Ukraine, så længe dette ønskes i Kiev. I den henseende har valgene i Ungarn, Bulgarien og Slovenien klart større betydning. Her er meningerne klart mere delte både når det gælder EU, USA og i spørgsmålet om fortsat krig eller fred i Ukraine. Bulgarien har haft ikke mindre end 8 valg siden 2020. Valgets resultat er som altid usikkert. Vigtigt denne gang er, at Rumen Radev har valgt at trække sig som præsident og i stedet stiller op til parlamentsvalget med sit eget parti. Det kan måske blive landets største, skal vi tro meningsmålingerne. Radev er EU-skeptiker og kritisk indstillet over for fortsat krig og fortsat store våbenleverancer til Ukraine. Janšas Demokratiske Parti i Slovenien er som Orbáns Fidesz EU-kritisk, fx når det gælder migration, men er mere pro-ukrainsk.

Valget i Ungarn den 12. april imødeses med særlig stor spænding og det både i og uden for Ungarn selv. Og med god grund. Meningsmålinger viser, at Viktor Orbán uanset opbakning fra Donald Trump efter 16 år ved magten uafbrudt kan gå hen og tabe regeringsmagten til den 44-årige Peter Magyar, leder af oppositionspartiet “Tisza” (“Respekt og Frihed”). Meningsmålinger i Ungarn har langt fra altid været pålidelige, så intet er sikkert. Som i flere andre europæiske lande har vi i Ungarn det, der bedst kan betegnes som protest-demokrati, hvor valgets taber ikke accepterer valgnederlag og ofte kræver, at valg skal gå om. Rumænien er et af flere eksempler. Efter valg bliver nu tidligere ministre og andre topfolk fra den afgående regering ofte retsforfulgt, anklaget for korruption og magtmisbrug. Kandidater og partier kan blive nægtet at stille op ved valg overhovedet. Det oplevede vi i Polen efter valget i 2023, hvor Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) mistede regeringsmagten, og en ny regering ledet af Donald Tusk tog over. Vinder Tisza valget i Ungarn og overtager regeringen, må vi forvente, at der også her bliver rejst retssager mod tidligere ministre og formentlig også mod Viktor Orbán selv. Sådan er det under protestdemokratiet.

Peter Magyar var tidligere medlem af Fidesz, Orbáns parti, frem til 2024. Han brød med partiet med henvisning til forskellige sager om korruption. Han gik så langt som til at rette anklager mod selv hans eks-kone, Judith Varga, der dengang var justitsminister i Orbáns regering. De to blev skilt i 2023 og har tre børn sammen. Magyar beskyldte også Fidesz-regeringen for at fylde EU-penge i lommerne på magtfulde rigmænd og undlade at bekæmpe fattigdommen i landet. Magyar blev i 2024 valgt til Europaparlamentet for sit dengang nye parti (Tisza), der fik hele 30 pct. af de afgivne stemmer og 6 EU-parlamentsmedlemmer. Tisza er medlem af den kristelig-demokratiske gruppe (EPP), hvor Fidesz tidligere var med, men blev ekskluderet. Han har lovet at leve op til EU’s krav om “rule of law” og regner med, at EU som belønning vil frigive de 18 mia. euro, EU tilbageholder som sanktioner rettet mod Ungarn.

Tisza har fremlagt et valgprogram, der fylder ikke mindre end 240 sider. Her bliver ud over bekæmpelse af korruption lovet skattelettelser samtidig med flere sociale ydelser til landbefolkningen og pensionister. Magyar har åbnet op for et muligt medlemskab af euroen. Det store spørgsmål er, om Magyar vil være i stand til at indfri valgløfterne. LGBT-rettigheder nedtones bevidst for at undgå stemmetab. Han siger, at “Ungarn behøver EU, og Ungarns plads er i Europa”. EU’s immigrationspagt afviser han. At partierne lover for meget (“over-promise”) før valg er jo helt normalt. Som beskrevet i mediet “Euobserver” har Magyar over de sidste 20 år også været med i ledelsen af flere statsejede virksomheder og endda haft rolle som embedsmand i den periode, han var gift med Judith Varga, den nu tidligere justitsminister. Det program, han har fremlagt, afviger ikke, lyder det fra kritikerne, grundlæggende fra Orbáns. Det er ligefrem blevet kaldt “Fidesz light”-politik. Pigtrådsafspærringerne mod syd, der skal forhindre flygtningstrømme fra Balkan, skal opretholdes.

Om han vil ændre Ungarns politik over for Ukraine i spørgsmålene om våben og/eller i spørgsmålet om ukrainsk EU-medlemskab, er usikkert. Ukraine har standset al import af olie til Ungarn og Slovakiet via Ukraine. Som svar vil Ungarn og formentlig også Slovakiet nedlægge veto mod 90 mia. euro i ekstra EU-støtte til Ukraine. Når det gælder afstemningerne i Europaparlamentet, har Tisza flere gange stemt imod at yde større støtte til Ukraine og at fordømme Rusland i stærke vendinger. Så en klar pro-ukrainsk og anti-russisk politik skal vi ikke forvente. Tisza skeler ganske som andre partier til meningsmålingerne.

Kort sagt, det liberal-socialdemokratiske “mainstream” i EU slipper næppe af med “Ungarn-problemet”, skulle Orbán tabe valget. Problemet i Bulgarien er snarere faren for fortsat politisk kaos. Bulgarien er som bekendt medlem af EU. Et erklæret venstrefløjsparti har vi ikke i Ungarn. De liberale (Tisza) slås her med de neokonservative (Fidesz) om regeringsmagten. Magyar har kaldt sig selv “liberal EU-skeptiker”, meget i stil med de erklæringer, vi hører fra Tjekkiets regeringschef Andrej Babiš. Magyar vil dog formentlig “opbløde” politikken så meget, at EU’s sanktioner mod landet afhæves helt eller delvist.