Denne kommentar af Søren Riishøj blev oprindeligt bragt på Solidaritet.dk den 5. september 2026 og er gengivet her med forfatterens tilladelse.
Krigen i Ukraine har været ivrigt debatteret i årevis, og hverken krigen eller debatten ser ud til at ophøre foreløbigt. Både Ukraine og Rusland har store problemer såvel på slagmarken som på hjemmefronten.
Når det gælder Ukraine, tales der meget rammende om Zelenskijs ”dobbelte krig”. Helt central er den stadig alt for udbredte korruption, som både svækker Ukraine i kampen mod Rusland og volder problemer i forholdet til EU. Begge emner – bistand og korruption – var højt på dagsordenen, da EU-ledere fra ”koalitionen af villige” 24. august aflagde besøg i Kyiv for at markere Ukraines befrielsesdag – 35-året for løsrivelsen fra Sovjetunionen.
Korruption
Korruptionssagerne i Ukraine har i den seneste tid haft fokus på fem personer, der alle har hørt til Zelenskijs inderkreds. Mykhailo Fedorov, den nu afskedigede forsvarsminister, har ikke opgivet sin politiske kamp og agter at stille op ved det kommende præsidentvalg, som han forlanger afholdt hurtigt – uanset at krigen mildt sagt gør det svært.
Få dage før befrielsesdagen udsendte han en 9 minutter lang video, hvor han netop fokuserede meget på bekæmpelse af korruption. Systemets styreform skal ændres, erklærede han, underforstået at han som ny præsident vil prioritere emnet højt. Anklager om korruption og bestikkelse for omkring 73 mio. euro blandt Zelenskijs nærmeste medarbejdere betød, at Zelenskij for nylig valgte at fyre flere. Eksempelvis måtte stabschefen, Andriy Jermak, træde tilbage.
Afskedigelsen af Fedorov i juli skete næsten samtidig med afskedigelsen af Oleksandr Syrskyi, der var chefkommandør for de væbnede styrker. Og det var ikke slut hermed. Lørdag 5. august mistede Olha Stefanishyna – nu tidligere viceministerpræsident for europæisk og atlantisk integration og forhenværende ambassadør i USA – jobbet, anklaget for ”lyssky berigelse” og falske ejendomsoplysninger. Iryna Mudra, vicechef for Zelenskijs kontor, mistede jobbet lørdag 19. august. Hun havde haft som opgave at føre kontrol med gennemførelsen af reformer på retsområdet.
Kort sagt, fem fyringer på kort tid. Kyiv Post og andre uafhængige medier lægger ikke skjul på, at Zelenskij ikke kun har brugt fyringer som et middel til at bekæmpe korruption – men også som våben rettet imod modstandere i egen lejr.
Korruptionen har tidligere i Ukraines historie, fx i 2004 op til Orangerevolutionen, ført til masseprotester. Den gamle elite har altid været ”bange for forandring”, fastslår Mykhailo Fedorov, og heri har han afgjort ret.
For nylig blokerede parlamentet for vedtagelsen af nye anti-korruptionslove, hvilket har skabt problemer udadtil og gjort det endnu sværere at opnå lån. Misbrug af købskontrakter og penge til genopbygning har adskillige gange været i søgelyset og vakt kritik i fx EU og Den Internationale Valutafond (IMF) og betydet, at økonomisk støtte til landet er blevet udsat.
Hul i statsbudgettet
Ifølge Zelenskij har Ukraine lige nu et hul på statsbudgettet på omkring 23 mia. euro. Dette underskud var sammen med korruptionsbekæmpelsen naturligt nok højt på dagsordenen, da Zelenskij og statsledere fra ”koalitionen af villige” holdt deres omtalte møde.
Penge udefra, der skulle være brugt i anden halvdel af 2026, er blevet brugt i første halvår. De vestlige statsledere gik på mødet i Kyiv med til 6,1 mia. euro ekstra til nye våbenkøb, men Ukraine har ifølge Zelenskij selv også brug for yderligere 8,5 mia. euro for at opnå ”normale tilstande” fra nytår 2027.
En del af problemerne med udbetalingen skyldes, at Ungarn under Viktor Orbán blokerede for et lån på 90 mia. euro til Ukraine. Det veto er fjernet med Peter Magyar som ny regeringschef. Spørgsmålet om ukrainsk medlemskab af EU i en eller anden form diskuteres stadig. EU-toppen med von der Leyen, Merz og Macron ser dog ikke ud til at gå med til fuldt, kun delvist medlemskab.
Årsagen er helt enkel. Ukraine er milelangt fra at opfylde de krav (”Maastricht-kriterierne”), der er en forudsætning for fuldt medlemskab af unionen. En beregning fra 2024 viste, at fuldt medlemskab vil koste mindst 136 mia. euro ekstra på EU’s 7-års budget. Det beløb er ikke blevet mindre siden, tværtimod. Hertil kommer, at omkostningerne til genopbygning af landet anslås til at være på mindst 450 mia. euro over 10 år.
Det beløb er under krigen vokset for hver dag og kan være på vej mod hele 1 bio. euro. Fuldt medlemskab vil ifølge beregningen fra 2024 betyde, at EU vil have 24 mia. euro mindre at udbetale til EU’s nuværende medlemslande.
Kort sagt, spørgsmålet om EU-medlemskab for Ukraine er og vil stensikkert forblive et varmt emne – for landene har meget forskellige nationale interesser. Meget svære forhandlinger forestår, såvel om EU-medlemskab som om våbenstilstand og forhåbentlig fred. Lige nu ser forhandlingerne ud til at tage tid, lang tid.
Foto: Ukrainian Presidency.