PUBLIKATIONER

Libanon og Palæstina: You cease, we fire

You cease – we fire. Det virker som den israelske forståelse af, hvad en våbenhvile er, skriver Birgitte Rahbek i denne analyse af situationen i Libanon og Palæstina.

Når Israel udvider sig, ser vores politikere den anden vej

Rådskommentaren argumenterer for, at Israel fører en systematisk ekspansionistisk politik i Gaza, Vestbredden og nabolande, legitimeret af sikkerhedshensyn. Med reference til Avrum Burg kritiseres både Israels ledelse og vestlig støtte. Pointen er, at interne problemer og fundamentalisme bør adresseres før eksterne konflikter, og at folkeretten tilsidesættes.

Ungarn før skæbnevalg: Orbáns magt vakler – men udfaldet er stadig åbent

Det ungarske parlamentsvalg i 2026 markerer et skæbneøjeblik for både Ungarn og EU, hvor Viktor Orbáns skrantende greb om magten udfordres af voksende utilfredshed, økonomisk krise og nye politiske aktører. Artiklen blev oprindeligt bragt på mrEast den 9. april 2026.

Når forsvarsregningen Æder Konfliktforebyggelsen

Danmark står i et strategisk krydsfelt, hvor kravene om markant højere forsvarsudgifter risikerer at fortrænge investeringer i udviklingsbistand og konfliktforebyggelse – og dermed undergrave den brede, civile sikkerhedsarkitektur.

Valg i flere europæiske lande – særligt fokus på Ungarn

Ikke kun Danmark, men flere europæiske lande skal afholde valg i 2026, med valgene i Ungarn, Bulgarien og Slovenien af særlig stor betydning. Særligt valget i Ungarn den 12. april tiltrækker sig opmærksomhed, da meningsmålinger antyder, at Viktor Orbán efter 16 år ved magten kan tabe til Peter Magyar og hans parti Tisza.

Jeg forsker i USA's militære interventioner og en ting er meget slående: Vestens hykleri

Denne rådskommentar sætter fokus på kløften mellem Vesten og det globale syd og de politiske konsekvenser af vestlige militære interventioner, selektiv folkeretsanvendelse og dominerende videnshierarkier. Med udgangspunkt i empirisk forskning fra mere end 20 lande bidrager teksten til en bredere debat om global magt, ansvarlighed og legitimitet i international politik.

Paradokset i Europas oprustning: Truslen mod NATO kan blive det, der redder NATO

Rådskommentaren analyserer Europas sikkerhedspolitiske dilemma i en tid med øget amerikansk pres på NATO-landene for markant højere forsvarsudgifter. Forfatteren argumenterer for, at kravet om op mod fem procent af BNP til forsvar ikke blot bør afvises som politisk pres, men forstås som et udtryk for en ændret strategisk virkelighed, hvor Europa ikke længere kan tage amerikanske sikkerhedsgarantier for givet.

Greenland in the US Grand Strategy: Keeping the EU and PESCO Out

Artiklen analyserer Grønlands voksende geopolitiske betydning i et amerikansk perspektiv og argumenterer for, at USA’s interesse i Grønland ikke kun handler om Kina og Rusland, men også om at forhindre EU – og især PESCO – i at få strategisk indflydelse i Arktis. Gennem denne linse belyses spændingerne mellem amerikansk sikkerhedstænkning, europæisk strategisk autonomi og grønlandsk selvbestemmelse.

Rigsfællesskabet begynder i klasseværelset

Kommentaren argumenterer for, at Rigsfællesskabet ikke kun er et forfatnings- og udenrigspolitisk anliggende, men også et dannelses- og uddannelsesspørgsmål. Rådsmedlem Katarina Ammitzbøll peger på, at viden om Grønland, Færøerne og Rigsfællesskabets historiske og nutidige relationer er svagt forankret i det danske uddannelsessystem. Dette bidrager til misforståelser, asymmetriske magtforhold og manglende gensidig forståelse.

Jørn Boye Nielsen: Enhver fred er forhandlet. Det vil også gælde i Ukraine

At fortsætte den militære støtte til Ukraine udelukker ikke en diskussion om, hvordan freden skal opnås. Det er på tide at bringe parterne til forhandlingsbordet. Her er et bud på, hvordan det kunne se ud.

Macrons udenrigspolitiske vision

Franske ambitioner og strategisk autonomi for Europa

Kina som fredsmægler i Ukraine-krigen

Kina kan ikke stoppe krigen i Ukraine, men kan spille en vigtig rolle som ”facilitator”, hvilket kan blive afgørende for en fredelig løsning på konflikten og ikke mindst sikre Ruslands engagement i en fremtidig forhandlingsproces. Sådan fremlagde ekspert i kinesisk udenrigspolitik, Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet, ved RIKOs rådsmøde.

Vestens tyrkertro på, at krigen kan vindes med overlegne våben, går ud over fredsmulighederne

Jørn Boye Nielsen: Vesten skal presse Rusland og Ukraine til forhandlingsbordet

Råds- og bestyrelsesmedlem - Jørn Boye Nielsen har skrevet en artikel i Ræson, hvor han anbefaler, at man bør presse Ukraine og Rusland til at gå til forhandlingsbordet. Han kommer blandt andet med fem årsager til, at krigen ikke skal forsættes som den forløber sig i øjeblikket.

Regeringen opfinder nye ord for diplomati, men undgår at nævne et af de vigtigste diplomatiske redskaber i vores tid

Selvom Danmark er et lille land, kan vi spille en konstruktiv, diplomatisk rolle i stormagtspolitiske konflikter. Statsministeren har ved flere lejligheder bebudet, at Danmark skal være kendt for at sætte hånden direkte på kogepladen – en metafor for at engagere os militært, selv i vanskelige situationer. Tænk, hvis Danmark i stedet ville være kendt for at være dem, der forsøgte at slukke kogepladen med diplomatiske midler.

Konflikten mellem Vesten og Rusland vil kun blive værre, hvis dæmoniseringen fra begge sider fortsætter

Oprustning og alliancer skaber dynamikker, der kan ende i krig. Konflikterne er i dag så dybe, at ét eller to møder mellem Rusland og USA ikke løser konflikten. Der skal en længere proces til, og en villighed til kompromisser, skriver Jørn Boye Nielsen.

Rapportage fra debatten EU og Sundhed

Rådet for International Konfliktløsning afholdt den 16. september 2021, den første debat i debatrækken Europæiske Spændingsfelter. Lektor på Århus Universitet Sara Dybris McQuaid og senioranalytiker i Demokrati i Europa – Oplysningsforbundet Vibe Termansen debatterede EU og sundhedsdiplomati, hvor fokus særligt var rettet mod Covid-19 pandemien og abort.

Rapportage fra debatten EU og Sprog

De 24 officielle sprog i EU er nok det mest direkte udtryk for de mange forskellige kulturer, Europa rummer. EU's motto er som de fleste ved ’forenet i forskellighed’ og mottoet symboliserer ikke mindst ideen om at flersprogethed er en central styrke ved det europæiske projekt. Oplæg og debat ved Anne Holmen, Lisbeth Verstraete-Hansen og Zlatko Jovanovic.

Rapportage fra debatten EU og Migration

Det står nok helt tydeligt for alle at nationale regeringer kan vinde og tabe valg på spørgsmål om flygtninge- og indvandringspolitik. På Europæisk niveau har spørgsmålet om grænser for indvandring udviklet sig til en regulær krise, fordi det har været umuligt at forene forskellige nationale standpunkter i en fælles politik efter asylsystemet nærmest brød sammen i 2015.

Rapportage fra debatten EU og Klima

Dagens debat fandt sted den 24. november, i efterdønningerne af COP 26, med Rasmus Nørlem Sørensen (chefanalytiker i DEO) og Anine Hagemann (Post Doc ved Centre for Resolution of International Conflicts (KU) og medlem af RIKO), som oplægsholdere og Sara Dybris McQuaid, som moderator. EU har udviklet miljø og klimapolitik siden de tidlige 90ere, og i 2019 lancerede man flagskibet ’green deal’ – en grøn aftale – som stræber efter at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Rapportage fra debatten EU og Erindringspolitik

Dagens debat om erindringspolitik, startede fra det Europæiske niveau, hvor Sara Dybris McQuaid først opridsede hvordan EU i stigende grad både forsøger at etablere en fælles europæisk erindring og samtidig prøver at sætte fælles rammer for hvordan man i EU's medlemslande bedst gør op med en problematisk fortid med for eksempel nazisme, kommunisme, kolonialisme og terrorisme.

EU skal presse USA og Kina til fred og samarbejde – også i Arktis

Grønland er i dag perifer for Kinas interesser. Det har snart mange forskere konstateret, senest i en ny DIIS-rapport. Grønland er som udgangspunkt ikke en oplagt destination for kinesiske investeringer fordi der er så store praktiske vanskeligheder, og det er svært at finansiere de meget langsigtede investeringer som er nødvendige. Når dertil kommer politiske risici, er hverken private eller statsejede kinesiske virksomheder særlig interesserede.

Efter 1989 lovede vesten, at Europa skulle have en ”ny sikkerhedsstruktur”. Skal vi ikke bygge den nu – sammen med Rusland?

Det er stadig svært at se, hvordan en uprovokeret russisk aggression mod Ukraine – eller mod et af NATO-landene i øst – skulle kunne ende i andet end en både politisk og militær katastrofe for et i forvejen svækket og isoleret Rusland. Konflikten mellem øst og vest kan nedtrappes ved kreativt diplomati – oplagt med inspiration fra Den Kolde Krigs tid.

NATO og Rusland: Sådan undgås en mulig ny Cubakrise – om Ukraine

Vil Putin angribe – måske erobre – Ukraine inden for få uger? Det er en reel risiko, med mindre NATO og EU sender de alvorligste advarselssignaler til Moskva, og måske indfører yderligere og hårde, præventive økonomiske sanktioner mod det stadig mere aggressive Rusland og samtidig øger den militære bistand substantielt til det truede Ukraine, hvis fremtidige medlemskab af NATO bekræftes.

Klima, konflikt og etnicitet komplicerer migration i Etiopien

Politiske spændinger mellem den etiopiske regering og Tigray har udviklet sig til voldelige sammenstød. Langvarig tørke i landet har ført til, at flere hundredetusinder har måttet forlade deres hjem. Hvordan kan krisen løses i Etiopien?

Fødevareusikkerhed: Et sikkerhedsnet i Etiopien?

Etiopiens fødevaresikkerhedsnet, Productive Safety Net Program (PSNP) har til formål at reducere landets kroniske fødevareusikkerhed og afhængighed af fødevarebistand. I et land med stærke etniske spændinger, tørke og migration kan fødevareusikkerhed true det politiske styre ved at blive en faktor, som yderligere eskalerer den allerede eksisterende politiske ustabilitet og fører til voldelig konflikt.

Bør humanitære organisationer påtage sig rollen som fredsaktør?

10. december modtog verdens største humanitære organisation, FN's Verdensfødevareprogram (WFP), Nobels Fredspris, men kan humanitære organisationer engagere sig i fredsarbejde og stadig være neutrale, upartiske og uafhængige?

Forslag og bemærkninger til Udenrigsminister Jeppe Kofods udkast til udenrigspolitisk strategi

En udenrigspolitik baseret på verdensmålene, bæredygtighed, fælles sikkerhed og anvendelse af konfliktløsning og – forebyggelse.

Eksperter i international konfliktløsning: Grov og unuanceret debat om Kina er farlig for sikkerheden i Vesten

Kinas værste forbrydelse synes i virkeligheden at være, at landet er på vej til at overhale USA økonomisk.

Derfor skal Danmark have et Freds- og konfliktløsningscenter

Rådets næstforperson, Jørn Boye Nielsen, har skrevet et debatindlæg i Altinget om nødvendigheden for et freds- og konflikløsningscenter.

Call to Action on SDG16+!

Put the strong voice of Danish civil society behind strengthened and sustained commitment to SDG16+ and join the international chorus of CSOs in their advocacy at the UN High Level Political Forum in July and the SDGs Summit in September! To achieve the full transformative potential of SDG16+, the time for committed, urgent, and meaningful action is now.

USA og Iran kan være på vej ud over kanten. Her er, hvordan vi forhindrer, at det sker

Iran og USA er på kollisionskurs. USA har trukket sig ud af atomaftalen med Iran og indledt økonomiske sanktioner, der ryster Iran i sin grundvold. En deeskalering kræver, at verden udenfor, herunder EU, bringer Iran og USA diplomatisk sammen. Der sker en krigsopbygning i øjeblikket, hvor en gnist kan antænde en voldelig konflikt.

12 teser – for en mere nuanceret udenrigspolitisk debat

Lad os få en mere nuanceret og perspektivrig udenrigs- og sikkerhedspolitisk debat i Danmark, skriver 19 personer, der sammen har skrevet 12 teser.